Privatøkonom: Det koster dig dyrt, hvis du starter pensionsopsparingen sent

Ny beregning viser konsekvenserne for den enkelte, hvis man dropper at spare op til pension mens man er ung og ny på arbejdsmarkedet.

En stor del af ens pensionsopsparing stammer tilbage fra de første års indbetaling. Det viser en beregning fra PFA Pension. Helt konkret viser regneeksemplet, at 36 pct. af en typisk danskers pensionsformue bliver skabt mens man er mellem 25 og 36 år.

”Tallene slår med syvtommersøm fast, hvor vigtig rentes rente effekten er, og hvor meget man rent faktisk skyder sig selv i foden, hvis man ikke prioriterer sin pension allerede som ung,” siger Camilla Schjølin Poulsen, privatøkonom hos PFA og tilføjer.

”Det er bestemt ikke ny viden, at det er vigtigt at komme tidligt i gang med at spare op, hvis man vil være økonomisk robust og fri senere i sit liv. Men selv jeg, der i mange år har beskæftiget mig med at optimere sin privatøkonomi, blev overrasket over at se, hvor stor effekten af de første 11 års indbetalinger rent faktisk er.” 

Årsagen til, at de første penge ender med at fylde så stor en del af ens formue er den såkaldte rentes renteeffekt. Effekten kan bedst beskrives ved en snebold der triller ned ad en bakke. Jo længere den triller, jo større bliver den, og jo større den bliver, jo hurtigere ruller den, og så bliver det for alvor sjovt at spare op.

Dropper man de første års opsparing, vil det i PFA’s eksempel betyde næsten 1,5 mio. kr. mindre at leve for som pensionist.

Stigende privatøkonomisk interesse

Mange unge har i de senere år vist mere interesse for investeringer og pension. Ifølge Danmarks statistik kom over 62.000 flere unge under 30 år på aktiemarkedet under Covid19, og i PFA, hvor hver femte dansker er kunde, var der fra 2018 til 2023 en stigning på 91 pct. i antallet af frivillige indbetalinger fra unge under 25 år, og en stigning på 53 pct. for unge mellem 25-34 år.

”Heldigvis har mange unge fået øjnene op for værdien af at spare op. Jagter man økonomisk uafhængighed, er første skridt netop at lade være med at forbruge alt hvad man tjener, og næste skridt at lægge lidt til side hver måned, som investeres klogt og langsigtet,” siger Camilla Schjølin Poulsen.

Nøglen til frihed

I den senere tid har der været en del debat omkring hvorvidt de unge ville få en bedre privatøkonomi ved at spare mindre op, og om det overhovedet giver mening, at de unge sparer så meget op, nu hvor de står til at arbejde mange flere år af deres liv, end generationen foran dem.

”Selvom tallene understreger, at man bør spare op til pension som ung, så er det naturligvis også vigtigt, at der er penge til at leve her og nu. Derfor bør pensionen suppleres med fri opsparing, som man nemt kan komme til, og der bør også være råd til løbende at afdrage på en eventuel gæld. Derfor er det helt OK, at det ikke er store beløb der afsættes på pensionen som ung, det vigtigste er at komme i gang samt vide, at selv små beløb vokser sig store over tid, og at de penge kan ende med at være nøglen til, at man senere i livet oplever større frihed og mulighed for at udleve nogle af sine drømme,” siger hun.

Hos PFA oplever man, at kunderne trækker sig senere og senere tilbage fra arbejdsmarkedet samtidig med at der er flere, der ønsker en mere fleksibel overgang til pensionisttilværelsen.

”Mange ønsker at arbejde til sent i livet, men at de selv vil kunne bestemme hvornår og ikke mindst hvordan overgangen til pension skal se ud. Det er netop den frihed man lægger kimen til, når man starter sin opsparing tidligt,” siger Camilla Schjølin Poulsen.